Sådan skal din stue se ud i 2022
Er du også vild med trends – og indretter du gerne dit hjem på ny igen og igen, når du forelsker dig i en ny trend? Så er du landet det helt rigtige sted. I dag ser vi nemlig nærmere på, hvordan din stue skal se ud i 2022. Vi kommer her ind på 3 boligtrends, som helt sikkert kan pifte din stue op.
Mal i stærke farver
For et par år siden skulle man være modig og male én væg i rummet, så skulle alle fire vægge males og nu tager vi lige skridtet videre. Nu kryber de klare farver nemlig også ind på atypiske overflader som f.eks. paneler, karme og lofter. Vi danskere bliver gradvist mere modige med farver, så i det nye år bliver der skruet endnu mere op for dem i vores hjem. Vi går også fra de mere støvede pastelfarver fra de seneste par år over i nogle mere klare og tydelige farver. Hvis du gerne vil have lidt mere farve i dit hjem, anbefaler vi, at du allierer dig med denne maler i Esbjerg for at få det bedst mulige resultat.
Gå efter unika
Selvom Kählervasen har vundet indpas i mange hjem, så vil der i år være meget mere fokus på det håndlavede, det unikke og det skæve. Vi vil i højere grad fravælge det masseproducerede og i stedet vælge keramik fra en lokal keramiker, der har lavet alt med hænderne eller vælge unikke fund fra genbrugs- og retrobutikker. Vores indretning skal ikke længere være så stilren. Man må godt kunne se, at en vase er formet med hænderne og ikke er masseproduceret.
Skab personlighed med kunst
Den personlige indretning bliver kun mere og mere populær. Vi vil gerne have en indretning, der skiller sig ud fra alle andres. Vi vil gerne udtrykke vores personlighed – og det man gøre igennem kunst. Møblerne, det lækre køkken og de smarte lamper kan gøre meget, men der mangler stadig noget, så vores hjem ikke ligner alle andres eller en udstilling i et bolighus. Kunst findes i mange udformninger. Det kan f.eks. være kunst med flere funktioner i form af en crossover mellem en skulptur og belysning. Det kan også være både ældre og nyere malerier, hvor kunstgenrer blandet sammen på væggen. Der findes kunst i alt, så det handler bare om at finde ud af, hvilken kunst, der tiltaler dig og viser din personlighed frem i dit hjem.